’Kun 3 ting’ bliver drevet af en række danske Forsyningsselskaber og brancheforeninger. Formålet er at fortælle danskerne, at toilettet kun er til afføring, tis og toiletpapir – for nu at sige det lige ud.
Det er et stort problem, at mange skyller for eksempel bind, bleer, vatpinde, fiberklude og hår ud i toilettet. Den slags affald hører til i skraldespanden. Hvis affaldet bliver skyllet ud i toilettet, kan det give store problemer på vores pumpestationer og renseanlæg.